
De sociale seks
Tandretning og kosmetisk tandregulering drejer sig om de seks forreste tænder. Da disse fortænder er de mest synlige i munden, har de fået tilnavnet ”De Sociale Seks”.
Tandretninger er i dag blevet særdeles populære. Blandt andet på grund af deres diskrete og æstetiske bøjler, men også på grund af de korte behandlingstider (6-20 uger) og overkommelige priser.
Tandretning for voksne
Tror du at tandretning kun er for børn og tænder i vækst, så kan du godt tro om. Flere og flere voksne får nemlig et flot smil efter en tandretning.
I dag er der virkelig gode muligheder for at rette dine tænder. Både dem der lidt populært sagt stritter til alle verdenshjørner og dem, der blot har brug for lidt hjælp til at blive rykket en anelse, så du kan opnå det smil og udseende, du altid har ønsket dig.
Hos Teamtand tilbyder flere professionelle og effektive tandretningsmetoder. De er sikre og udmærker sig ved både at have kort behandlingstid og være prismæssigt konkurrencedygtige.
Tandretning med fast bøjle
LiteWire er navnet på vores tandretningsmetode med fastsiddende tandbøjler. Det er yderst få klinikker, der kan tilbyde denne tandreguleringsmetode.
Selve LiteWire bøjlen er meget diskret og æstetisk at se på, idet den er i tandfarver. Behandlingstiden er typisk omkring 3-6 måneder. Det betyder, at du i realiteten kan nå at få et helt nyt smil inden dit næste halvårlige tandeftersyn.
Er du generet af et stort mellemrum mellem dine fortænder, kan denne tandretningsmetode være meget effektiv. Her er det ofte muligt at lukke mellemrummet.
Det er ikke alle tandlæger, der må udføre tandretninger med LiteWire. For at kunne bruge metoden skal tandlægen være certificeret ved at have taget den nødvendige teoretiske og praktiske uddannelse, der giver titlen ”Certified LiteWire Dentist”.
Vi er naturligvis uddannede og certificerede til LiteWire-behandling her på klinikken.

Tandretning med aftagelig bøjle eller skinne
Straightsmile LiteWire og ClearStep er navnene på vores tandretningsmetoder med aftagelig tandbøjle eller skinne.
Behandlingsmetoderne er ikke anvendelige til alle former for tandstillingsfejl, men er til gengæld ganske ukomplicerede og er en hurtig måde at rette fortænderne på.
Straightsmile LiteWire anvender fjedre, som enten skubber eller trækker dine tænder hen i den ønskede position i tandrækken. Fjedrene virker på nogle gennemsigtige plastbøjler, så bøjlen fremstår diskret.
ClearStep er gennemsigtige plastskinner, der gradvist flytter tænderne til den ønskede position i tandrækken. Alt efter hvor meget der skal rettes, skal der bruges x-antal skinner til at nå den ønskede tandstilling.
Nogle tænder kan rettes hurtigere på plads end andre. Vi oplyser dig om, hvad du kan forvente af resultat og realistisk behandlingstid, før vi igangsætter din behandling.
En typisk tandretning med Straightsmile LiteWire eller ClearStep tager omkring 6 – 24 uger. Enkelte gange kan tænderne relativt nemt sættes på plads på blot 4 uger!
Tandretninger med Straightsmile LiteWire og ClearStep må kun udføres af tandlæger, der er godkendte og certificerede. Certificeringen sikrer den nødvendige teoretiske og praktiske uddannelse.
Her på klinikken er vi naturligvis også uddannede og certificerede til Straightsmile LiteWire- samt ClearStep-behandlinger.
Kontakt os for at høre mere – ring, skriv eller brug “Ring mig op”-funktionen.

“Mangler du en eller flere tænder i munden vurderer vi hvilken behandling, der vil være den bedste i netop dit tilfælde. Blandt andet ud fra dine ønsker og økonomi. Vi taler med dig om mulighederne, og finder en god løsning, du kan blive tilfreds med nu og i årene fremover…”
- Kami Karimian, Tandlæge
Tandeftersyn til kun 424,-